11 februar, 2013

Project Life - Januar 2013

Så blev det endelig tid til at vise min version af Project Life frem. Jeg har ladet mig inspirere af Elise Blaha, og hver måned bruge samme skabelon til at fortælle om mine sider. 

Hvad skete der: Januar var en måned præget af kulde, træthed, være forældre og lægge planer for året. 

Hvilke materialer har jeg brugt: Jeg har primært brugt Studio Calicos Project Life kit fra januar, men har også brugt lidt fra mit basis lager. Jeg har denne måned valgt at holde mig til mere neutrale farver. Om det bliver sådan fremover må tiden vise, men synes det nemt bliver "rodet", når der skal så mange billeder på med mange farver, hvis også papir, embellishments osv har mange farver. 


Hvilke teknikker har jeg brugt: Jeg har skrevet min journaling i hånden, ikke vild med min håndskrift, men er mere personligt og en del nemmere end at skulle printe ud på de små kort. Jeg har på enkelte billeder brugt digitale brushes/tekst inden jeg printede dem ud. Mere om hvordan jeg har gjort det i et senere indlæg i denne måned.

Hvilke billeder: De fleste billeder på mine sider er her i januar taget med min iPhone. Ikke de bedste billeder der kommer ud af det, men som man siger, de bedste fotos er dem man får taget, og jeg får taget rigtig mange med min telefon. Derudover har jeg brugt et skærmbillede, en vejr-app, lavet en collage og fået lov til at låne en billede collage af Dorthe, jeg takker, da jeg ikke selv nåede at tage billeder den dag. et enkelt selvportræt er det også blevet til. De apps jeg har brugt, og hvordan jeg bruger dem, vil jeg skrive mere om på et tidspunkt. 


Noget specielt denne måned: Dette er mit første spread, og er faktisk blevet glad for det. Synes det var fedt at lave og glæder mig allerede til februar siderne. 

En note til mig selv: At der i vores lille familie også er en far er ikke tydeligt for januar siderne, jeg må huske fremover, at få flere billeder med af ham. 

Indtil siderne fra februar skal laves er der kun at vente på mit Studio Calico kit kommer med posten, skrive lidt noter når noget særligt sker, huske at tage billeder af selv de mest simple ting samt løbende gemme og redigere billeder.

3 kommentarer:

  1. My husband doesn't get in sometimes and me even less! anyway, saw this on 2Peas and had to come and check out your blog. love your pages!

    SvarSlet
  2. Har jeg overhovedet sagt tillykke med jeres lille dreng? Tillykke. Hvor er han skøn! Og fedt at du er igang med Project Life. Det ser sååå lækkert ud. Jeg modtager stadig det klassiske SC kit også, men har mange uberørte kits liggende... Elsker deres PL kit og det er dejligt at se andre danskere bruge det.

    SvarSlet

Pin It button on image hover